Fremtidsmusik var shortlistet til Preis der Leipziger Buchmesse 2022, der er en af Tysklands fornemmeste bogpriser.
Det skrev pressen:
”Bogen er en klassse for sig, helt uagtet dens aktualitet”
Der Tagesspiegel
“Poladjan har skrevet en “bog til tiden” i
betragtning af det russiske storhedsvanvid.”
Spiegel
“Fremtidsmusik er et litterært forsvar for menneskelighed under magtens særlige betingelser.”
Neue Zürchner Zeitung
Fremtidsmusik
af Katerina Poladjan
oversat af Ann-Claire Olsen
194 sider, Vejl. udsalgspris: 279 kr.
Udkom 8. august 2023
11. marts 1985 i en større industriby 1000 kilometer øst for Moskva. Fra morgenstunden klinger Chopins sørgemarch ud af radioen. En af de høje herrer i Moskva er nok død, men at det skal få omvæltende betydning for fremtiden, er der endnu ingen der ved.
Fire generationer af kvinder, Varvara, Maria, Janka og den treårige Kroschka lever stuvet sammen på et værelse i en Kommunalka - en slags bofællesskab i en gammel herskabslejlighed.
Hver især prøver de at realisere deres drømme under urimelige betingelser. For her overvåges man både af statsmagten og af de andre beboere - så man må sno sig.
Varvara er over 60 og dyrker stadig hemmeligt kærligheden, Maria på 45 går altid i vestligt tøj, og Janka på 21 har planlagt en punkkoncert netop denne aften. Rundt om kvinderne kredser de unge mænd Pavel og Andrej, den kommunisttro excentriker
Matvej Alexandrovitj og sovevognskonduktøren Ippolit Kosolapij. Alle mødes mere eller mindre tilfældigt i det store fælleskøkken.
Fremtidsmusik er en humoristisk roman om fire liv ved et vendepunkt, om en verden, der er ved at forsvinde og om tilværelsens absurditet.